
Korworkshop – Inspiration til jeres kor
En workshop, der skaber bevægelse og sammenhold
Læg hverdagen bag jer og oplev en inspirerende workshop, der løfter jeres kor på flere niveauer. En fælles workshop styrker sammenholdet, bringer ny energi og skaber mulighed for målrettet arbejde med sangteknik, klang, dynamik og udtryk.
En korworkshop forbedrer ikke kun korets klang, men fornyer også glæden ved fællessang og styrker det sociale fællesskab.
Et solidt fundament for sund sang og en udtryksfuld korklang
I workshoppen lærer I, hvordan stemmen bruges sundt, og hvordan sangtekniske udfordringer kan overvindes. Vi udforsker korets klangmuligheder – fra blød og luftig til kraftfuld og metallisk, samt alle nuancer derimellem.
Med et solidt fundament af sund sangteknik, de tre grundprincipper i Complete Vocal Technique (CVT), reglerne for de fire modes og kendskab til klangfarver, lærer I at skabe den ønskede klang på en sund og kontrolleret måde.
Workshoppen giver en introduktion til CVT. Gennem enkle øvelser afprøver vi det lærte og undersøger, hvilke tips og tricks der er nyttige i forskellige sang situationer. Der vil naturligvis også være plads til spørgsmål og erfaringsudveksling.
Et fælles fundament for fremtiden
En korworkshop handler ikke kun om den umiddelbare udvikling, men også om at opbygge en fælles forståelse. Alle sangere vil blive fortrolige med CVT-terminologien og få en fælles reference, som koret fremover kan bruge aktivt. Teknikken bliver dermed et redskab, som koret altid kan trække på.
Forfinelse og varige resultater
Afhængig af kursets længde eller gennem flere sammenhængende workshops kan teknikken forfines og tilpasses nye udfordringer i repertoiret.
Sang kræver mere end blot forståelse – gentagelse og øvelse er afgørende for, at teknikken integreres i muskelhukommelsen og bliver en naturlig del af sangen.
Mulige temaer i en korworkshop:
De tre grundprincipper i CVT
De fire modes
Klangfarver
Effekter (afhængigt af tid og behov), f.eks.:
Luft på stemmen
Vibrato
Creak
Ornamenteringsteknikker
Praktisk arbejde med repertoiret
I samarbejde med korlederen vælger vi udvalgte passager fra repertoiret, som vi målrettet arbejder med ud fra CVT-teknikken. Workshoppen tilpasses de individuelle behov i koret, og detaljerne aftales på forhånd med korlederen.
Bevægelse og energi for mere dynamik
Afhængigt af workshoppens varighed kan også pauser, bevægelsesøvelser, dans, meditation eller åndedrætsteknikker integreres. Disse elementer skaber ny energi, fremmer dynamik og tilføjer en ekstra dimension til workshoppen.
Tilgængelige formater
Dags Workshop eller weekend workshop (fredag til søndag eller lørdag til søndag). Pris efter aftale.
